Vi har alle stået i den situation, hvor vi har glemt nogle af de mest basale ting til en festival eller en koncert. Derfor har vi lavet denne guide med nogle af de få ting, der tit bliver glemt, men faktisk er enormt vigtige og med til at gøre din festival helt perfekt.
Undgå at blive forbrændt
En af de ting de fleste glemmer at tænke over, når de er i gang med at pakke til festivalen, er solcreme. Det kan ødelægge hele din festival, hvis du uheldigvis glemmer solcreme og bliver helt forbrændt på kroppen. Så gør dig selv en stor tjeneste og brug solcreme flere gange om dagen. På den måde kan du nyde din festival uden at skulle bekymre dig om, du bliver solbrændt.
Dit tæppe bliver din bedste ven
En anden ting folk glemmer at pakke hver eneste festival, er et tæppe. Folk tænker ikke over, at det om aftenen kan blive rigtig koldt og en hættetrøje derfor ikke er nok. Der er intet hygge i at sidde og fryse i din camp, og man har ikke lyst til at tage sin sovepose ud, hver gang man fryser.
Så husk et tæppe, det vil du sætte pris på!
En flot kjole
Selvom din festival nok mest af alt bliver tilbragt i behageligt afslappet tøj, er det en gang i mellem dejligt at kunne gøre noget ud af sig selv, og tage en flot kjole på. Vi anbefaler, at du vælger en kjole, der er lidt vild og har noget kant. Det kan evt. være en knaldrød kjole, som er rigtig flot, hvis du ønsker noget udover det sædvanlige. Dog skal du ikke medbringe din helt nye designer kjole, da det er alt for risikabelt i festivalomgivelserne. Find flere røde kjoler her.
Ørepropper
En anden ting som folk næsten altid glemmer, er ørepropper. Hvis du er på en festival som varer et par dage, kan det altså være utroligt lækkert at kunne få sovet, bare et par timer, så du kan være klar til at feste videre næste dag.
Powerbank
Hvis du ikke har en Powerbank, er du nødt til at anskaffe dig en inden du tager afsted på festivalen. Du har brug for din mobil til at tage nogle gode festivalbilleder, til at få fat på dine venner og generelt til at se hvad der sker ude i verden. Der er dog mulighed for at oplade sin telefon på festivalen, men der kan ofte være lange køer, og du har ikke mulighed for at have din mobil med dig i tasken. Så husk den Powerbank!
Forhåbentligt kunne du bruge denne guide til at huske nogle af de ting folk altid glemmer, når du skal i gang med den helt store pakkedag.