Når man bor i byen, er en cykel alfa og omega. Men uden luft, så bliver turen kort. I denne artikel giver vi dig en lille oversigt, over nogle af de steder i Aalborg, hvor du lynhurtigt kan finde en cykelpumpe, hvis dine dæk skriger efter luft.

Østerbro

På Bonnesensgade ved Østerbro kan du finde en cykelpumpe med kompressor. Du skal altså ikke have gang i armmusklerne, for at få din cykel pumpet her.

Så er du på vej en tur i Østre Anlæg, på en varm sommerdag med kurven fyldt med øl og chips, så kan det være at dine dæk har brug for lidt luft. Det kan også være, at du er på vej hjem fra en hyggelig aften og koncert i Karolinelund, og dine dæk har brug for lidt omsorg for at nå hele vejen hjem.

Uanset hvad, så står der en gratis cykelpumpe klar på Bonnesensgade, så du kan få pumpet din cykel, når du er på farten.

Østre Allé

Har du været en tur i fitnesscenter i Eternitten, hvor cyklerne til spinning jo aldrig skal pumpes, så kan det være lidt af en nedtur at komme ud til en halvflad cykel.

På Sønderbro ved Østre Allé er der heldigvis hjælp at hente. Her finder du også en fastmonteret cykelpumpe med kompressor, så du lynhurtigt kan komme hjem og slappe af.

Måske kommer du på cykel fra Kærby, og skal nå på arbejde i Aalborg indre by, men dine dæk ser ud til at lide. Så kan du passede tage et stop på Sønderbro, og få lidt luft i dækkene.

Lindholm Strandpark

Har du bevæget dig over sundet til en dejlig sommerdag i Lindholm Strandpark, så har du måske haft lidt for meget læs på cyklen. Har den lange cykeltur og de mange flasker rosé gjort dine dæk trætte, så er der heldigvis råd for det.

Lige ved lufthavnsstien i Lindholm Strandpark, der finder du en cykelpumpe. Denne er ikke med kompressor, men derimod en manuel en af slagsen. Er du ikke meget for at gå til hånde, så kan du online hos Buhl Cykler købe en transportabel cykelpumpe, som du altid kan have fastmonteret på cyklen.

Find en cykelpumpe nær dig

Er der ingen af ovenstående cykelpumper, som ligger på din vej til job eller studie, så er internettet din ven. På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du finde en oversigt over alle cykelpumper i Aalborg. Så ved du altid, hvilken smutvej du skal tage hjem, for at få lynhurtig luft i dine dæk.

God cykeltur rundt i Aalborg!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.