Lige som man skulle tro, at sommeren og festsæsonen var slut, så kom studiestart. De mange nye gymnasieelever og studerende fra Aalborg Universitet skaber trængsel i Aalborgs byliv, og det giver de langfingrede gode vilkår for gratis drinks og stjålne kreditkort.
Spot en tricktyv
I bylivet skal du være særligt opmærksom på, hvem der omgiver dig, når du har dankortet fremme. Det samme gælder din dyre iPhone, eller andre værdigenstande, som du har valgt at tage med i byen.
Langfingrede typer i bylivet går ofte efter tidspunkter, hvor du er travlt optaget af at mixe en ny drink eller snakke med den interesserede sidemand. I mørket og i larmen ser ingen, at mobilen diskret men hurtigt snuppes fra dit bord, eller fra den sofa, hvor du har placeret den lige vedsiden af dig.
Også på gaden skal du være opmærksom på grupper af mennesker, som er interesserede i at vise dig en sjov dans eller et spændende trylletrick. De hurtige bevægelser er nøje indøvet, til at kunne frarøve dig mobilen eller pungen i din lomme.
Hvis uheldet er ude
Hvis uheldet er ude og du har mistet dit dankort, så skal du ringe til din bank og få dit kort spærret med det samme. De fleste banker har en døgnåben telefon til den slags henvendelser, og hvis ikke, så arbejder nogle banker sammen til dette formål.
Vær opmærksom på, at det i dag er lettere for tyve i nattelivet at stjæle dit dankort, men rent faktisk også at bruge pengene derfra. Med den kontaktløse funktion uden behov for pinkide, kan du blive flere tusinde kroner fattigere på meget kort tid, også før du overhoved når at fatte, at dit kort er væk.
Har du fået stålet meget store summer penge eller andet værdifuldt via tyveri, eller har du mistanke om, at baren eller klubben ikke har taget de rette sikkerhedsmæssige forholdsregler, så kontakt Hviid Advokater, for at få din sag vurderet.
Beskyt dig i fremtiden
Når du i fremtiden går i byen i Jomfru Ane Gade, eller andre fyldte steder i Danmarks natteliv, så er det utrolig vigtigt, at du sørger for at holde dine kort tæt ind til kroppen.
Gør det til en vane at gemme dit dankort i din taske eller jakkes inderste lomme, og gerne en lomme som har lynlås. Gør det ligeledes til en vane IKKE at lægge din mobil fra dig, og slet ikke hvis du deler et bord med dine venner i byen, og sidder yderst mod barens gang, hvor hundredvis af fulde mennesker går forbi, i løbet af en aften.